Tiden er gået siden Grundtvig kæmpede sin kamp for ikke kun at debattere regler og procedurer ved valgene i 1848 og 1849. Læser du med her, så er du formodentligt bekendt med det enorme tankegods Grundtvigs indsats efterlod til generationerne der fulgte. Vi er endda nogle der påstår at oplysningskampen, han kæmpede dengang, er intakt og i dag mindst lige så vigtig.
Sidenhen er der bygget videre på Grundtvigs oplysningstanker af kloge og dygtige mennesker, og samlet set udgør det store del af det værdimæssige fundament, særligt i de frie skoler. Der findes vel næppe et værdigrundlag der kan sige sig helt fri for indflydelsen, og tilmed er de frie skoler i dag endt med at være særdeles værditunge. Dannelseskriger kan man godt føle sig som til tider, hjulpet på vej af en folkeskole der siden 90'erne har været i markant zigzag. Undertegnede har i et ophidset øjeblik hyldet den faldende tilslutning til folkeskolen, fordi Danmarks smukke dannelsestradition med rod i Grundtvigs tanker efterhånden var støvsuget væk. Den ytring ville ikke falde i dag, men noget er der altså om det — tænk over den festlige sangtime alle læsere af dette indlæg sikkert har oplevet. Hvor er Grundtvigs fællessang i folkeskolen i dag?
Fællessang og fortællinger. Det tror jeg vi er gode til på efterskolerne. Vi opfatter det som væsentlige instrumenter i opbygningen af samhørighed — fællesskabet og følelsen af at høre til. Vi ser at det virker.
Andre af Grundtvigs kongstanker er vi sådan set også gode til. Ligeværdighed. Hvilken fri skole har ikke en variant af ligeværdighed stående i sit værdigrundlag? Det er ikke bare lige at udmønte det, men vi vil det og vi prøver. Den levende samtale. Også en svær disciplin, men hvor er den vigtig: dialogen og det mellemmenneskelige er nærmest magien i den levevej vi efterskolefolk har valgt. Frihed og tolerance. Som gælder uanset hvem du er. Det er vi også gode til, selvom inklusionstankerne af og til sender os på arbejde for alvor. Ærlighed. En hjørnesten i vores fællesskaber.
Hvorfor ender vi så, også i de frie skoler, sommetider, et andet sted end vi burde? Lav demokratisk handlekompetence, kraftesløshed hos elever der ellers ved hvad der er galt?
Efterskolediplomet bygger på den simple antagelse at vi også er nødt til at møde eleverne med hvordan. Hvordan gør man? For Grundtvig var det et overflødigt spørgsmål — det var det eneste man i sin tid snakkede om, og han brød sig ikke om det: hvem og hvordan. Hvorfor, var det vigtige, mente han. Siden håndsoprækningerne i 1848 og 1849 for mænd over 30 er der sket meget. I lang tid mest ting som fremmede demokratiets chancer for succes. Foreningslivet og andelstankerne forfinede og forankrede det processuelle kendskab til velfungerende demokrati. Det gjorde tankerne folkelige, formidlede ejerskab, ret og pligt. Det skabte en standard.
I dag er situationen en anden. Sat på spidsen er en opdragelse i dag digital og foregår i apps og på sociale medier. Familie- og foreningsliv er parallelle spor som i formative år ofte ikke kan hamle op med de sociale og relationelle kræfter i det digitale liv. I bedste fald oplever man som barn og ung to forskellige opdragelser, i værste fald i væsentlighed kun én.
Hvordan er demokratiet så på de sociale medier? Det er en undersøgelse værd i sig selv, men ord som ekkokammer, retsløshed, algoritme-logik, blokering, udskammelse, trolling, bruger versus borger og eksklusion er gode bud på begreber man skulle omkring. På nettet lever den der råber højest godt, mens den der tier i det mindste ikke kommer i problemer. Prøv at tænke over om det sidste er noget der kan ses i vores hverdag?
Vi er nødt til at tage fat i stilladset. Vi er i et stormvejr, og vi skal have noget at holde fast i. Et bud er efterskolediplomet.
Tanken er ironisk nok at gribe fat i noget af den diskussion der var i tiden op til afstemningen til den grundlovsgivende forsamling i 1848. Ikke den del der handler om hvem, men den del der handler om hvordan. Den diskussion, som Grundtvig fandt utilstrækkelig, fordi hvorfor var vigtigere for ham. Med inspiration fra nyere tiltag som fx. Frirummet sigter diplomet mod færdighederne til at indgå meningsfuldt i et demokrati. Der skal være et tydeligere "Det er sådan her vi har aftalt", som skal danne modvægt til hvad der ellers tillæres andre steder.
Derfor indeholder diplomet helt specifikke færdigheder som fx at være ordstyrer og lave en hemmelig afstemning med stillerrunde. Det er altså noget man skal kunne, hvis det skal fungere rigtigt, og det har vi brugt mere end 100 år på at lære og praktisere. Vi kan ikke bare fjerne det og så tro at det hele er ok alligevel. Diplomet tager også fat i nogle lidt blødere færdigheder, fx at argumentere for en sag der ikke er ens egen. Dermed forbindes en sag til argumenterne, ikke personen. Det er en decideret aflæring af opdragelse fra de sociale medier.
Vi er frie skoler, og den frihed værner vi om. Derfor er diplomet et tilbud, man som skole kan tilslutte sig eller ej. Det er ret basalt i sit udgangspunkt og kan tages op på en skole uden at man invaderes af andres tanker. Til gengæld kan man tænke det meget længere, hvis gnisten fænger.
Elev, forælder og efterskoler dokumenterer med diplomet at et ophold arbejder med noget essentielt for vores demokrati og samfund. Det viser hvad det er vi arbejder med på efterskole som Danmark ikke kan undvære.
Kærlig hilsen,
Jesper