Små justeringer men med mulighed for
stor gennemslagskraft.

Vi skal lære eleverne hvordan.

Unge mennesker får i dag en betydelig del af deres opdragelse på de sociale medier. Familieliv og foreningsliv er parallelle spor, og de kan ikke altid hamle op med de digitale kræfter. På nettet lever den der råber højest godt, mens den der tier i det mindste ikke kommer i problemer. Det er en logik der modsiger næsten alt det vi som efterskoler arbejder med at lære eleverne — at lytte, at tro på egen betydning, at indgå positivt i et fællesskab og at arbejde for det fælles bedste

Andelstankerne og foreningslivet har båret den processuelle viden om demokrati i over hundrede år: at lede et møde, at indgå et kompromis og stå ved det, at argumentere for et standpunkt der ikke er ens eget, at sige fra over for noget uretfærdigt og meget mere. Disse færdigheder forfinede den folkelige forankring af demokratiet, og de er stadig forudsætningen for at det kan fungere. Når den infrastruktur svækkes af pres udefra, må vi spørge os selv hvilken rolle efterskolen kan spille.

Svaret er at netop efterskolerne har evnerne. Og dermed pligten.

Vores dannelse er ikke målbar. Det udgør nu en udfordring

Det vi er bedst til på efterskolerne — at skabe udviklende forpligtende fællesskaber — er samtidig det vi har sværest ved at kvantificere. Selvom forældrene mærker det, når de afhenter en anden ung end den de afleverede, har vi vidst at vi i den fri skole-verden bliver udfordrede, når vi føler vi skal præstere kvantificerbart. Begreber som dannelse og modenhed har ikke den egenskab.

I 2030 træder aftalen om en ny ungdomsuddannelse i kraft. Efterskoler vil i væsentlig grad glide ud af det officielle grundskoleforløb. Den tid ved vi ikke noget om endnu, men det er ikke helt umuligt at forestille sig, at flere familier vil spørge sig selv om det er indsatsen værd at tage på efterskole - tiden og pengene. Svindende ungdomsårgange gør samtidig at det frem til 2030 giver mening at arbejde med synliggørelsen af efterskolen og dens kvaliteter.

Det skal integreres.

Diplomet vil ikke være et invasivt tiltag. Det skal indgå i de strukturer skolen allerede har og dermed være et konstruktivt bidrag i det omgang skolen kan se passer ind.

For mange skoler vil kontaktgruppen/familiegruppen/huset/gangen være bud på naturlige hjem for arbejdet. Det ugentlige møde er der måske allerede, kontaktlæreren har relations- og forældreansvaret, jule-status og afslutningssamtaler er en del af året i forvejen. Diplomet bliver en integrebar del af dagsordenen. Måske en motor for gode samtaler? Man kan forestille sig mange andre strukturer der også passer til arbejdet — fællesmøder, husgrupper, mentorordninger. Tanken er at I gør det til jeres eget, med respekt for diplom-tanken.

Skolen vælger om diplomet skal være et tilbud, eller om alle elever får det med. Begge dele virker. Det centrale er at diplomet er en del af skolens tilbud — det må ikke faktureres separat til den enkelte elev eller forælder. Diplomet er noget alle elever har adgang til, uanset forældreøkonomi.

En anledning til gode diskussioner?

Diplomet er bygget til at kunne afvikles minimalt i respekt for skolefrihed, men den minimale udgave er også en invitation baseret på et demokratisk håb: At der sker magi når engagerede demokratisk ansvarlige mennesker samler handsken op. For de skoler der vil gribe anledningen, er der mere at hente.

Skolen bestemmer selv hvor stor en del af hverdagen diplomet skal være. Men når man først har sproget — de seks områder, de sytten handlinger — er der naturligt en række steder på skolen hvor det kan bruges som ramme. Årligt inviteres skolen til netværksmøde for at udveksle erfaringer og idéer.

• Elevrådet får spilleregler. Punkterne på diplomet er pludselig de færdigheder eleverne kan øve sig på i rådet — og som de senere kan argumentere for i afslutningssamtalen.
• Husmøder og fællesmøder bliver træningsbane for det at lede, det at lytte, det at indgå kompromis. Det giver kontaktlæreren et håndtag når mødet skal være andet end praktiske beskeder.
• Konflikter og uretfærdigheder i fællesskabet kan tages alvorligt i lyset af diplomet. At sige fra over for noget uretfærdigt får et alibi — det er et punkt der står på listen. Det er ægte alligevel
• Pensumkoblinger i samfundsfag, dansk og historie skriver sig næsten af sig selv. Demokratiet er ikke længere kun teori i en bog — det er noget eleverne lever og dokumenterer parallelt.
• Personalemøder kan køre efter de samme principper diplomet hviler på. Det at lytte, ændre mening, indgå kompromis, handle loyalt på beslutninger man var uenig i — det er ikke kun elevernes opgave.

Diplomet skal tildeles ansvarlige personer på skolen som kan fungere som kontaktperson(er). Efterskolediplomet stiller digitale materialer - diplom, elevdel og PR-materiale - til rådighed, og inviterer årligt til netværksmøde med henblik på videreudvikling af materialet.

Hvad I forpligter jer til.

En kort skoleaftale forpligter skolen på processen. Efterskolediplomet har ret til at ikke at forny licensen. Der skal være en minimal infrastruktur der gør at Efterskolediplomet kan stå for noget. Derfor må samarbejdet kunne afbrydes.

• Skolen videresender en kort online efterevaluering til diplom-elever en måned efter skoleårets afslutning. Resultaterne samles op og deles på den årlige netværksdag.
• Skolen sender to personer til den årlige netværksdag.